Æblevikler
Æblevikleren er en 1 cm lang sommerfugl. Forvingerne er askegrå med mørke og lysetværstriber. Nær vingespidsen ses en karakteristisk bronzefarvet plet. Bagvingerne er ensfarvede gråbrune. Nyklækkede larver er hvidlige og kun ca. 1,5 cm lange. Fuldvoksne larver er rødbrune og ca. 2 cm lange. Larven har et brunt nakkeskjold på første brystled lige bag hovedet.
Æblevikleren overvintrer som fuldt udvokset larve, i en fast hvidlig kokon, fortrinsvis i barksprækker. Larven forpupper sig om foråret (april-maj, afhængig af temperaturen), og puppetiden tager 3-4 uger. Dvs. de voksne æbleviklere kan begynde flyvningen i første halvdel af juni. Om dagen gemmer æblevikleren sig i træet. Flyvningen og æglægningen finder sted om aftenen på lune dage med temperaturer under 150 C. Hunnerne lever i 10-20 dage og lægger op til 80 æg, indledningsvis på bladene og i nærheden af den begyndende frugt, senere på selve frugten. Æg udviklingen tager hyppigst 10-16 dage afhængig af temperaturen. De nyklækkede larver søger mod frugten, som de gnaver sig ind i – ofte gennem blomsten eller nær frugtstilken. Efter en månedstid er larven fuldvoksen og forlader frugten. Larverne søger herefter mod barksprækker i stammen eller andre skjulesteder og spinder en kokon. I varme somre forpupper en del af larverne sig allerede samme år og giver dermed anledning til en 2. generation af æbleviklere.
Bekæmpelse af vikleren med feromonfælder
Feromonfælde: I en feromonfælde anvendes et kunstigt kønshormon for at tiltrække artsspecifikke skadedyr. Det er en særlig effektiv metode, som virker øjeblikkeligt. A Green Way fælden fanger både hun og han viklere. Formeringen stopper, der lægges ingen æg og dermed udvikles ingen larver.
Hvordan anvendes fælden:
Fælden består af 2 feromoner og 2 fælder. Det bedste resultat opnås erfaringsmæssigt ved ophæng af en 1 fælde pr. 3 frugttræer. Hver feromonkapsel har ca. 6 ugers virkning. Det vil sige, at en pakke med 2 fælder yder beskyttelse i ca. 12 uger. Viklerne er aktive fra det tidlige forår når træerne blomstrer og frem til frugt høsten i efteråret.
Fælden hænges op, når træerne blomstrer, normalt i midten af maj måned. Hver feromonkapsel har ca. 6 ugers virkning. Der anvendes et feromon i hver fælde. Det anbefales at beskytte træet i 20 uger, for at dække hele sæsonen af blommeviklere.Fælden bindes op i æbletræets krone. Placér fælden i yderste og sydvendte del af trækronen, i hovedhøjde dog min. 1,5 meter fra jorden. Har man flere æbletræer i haven sættes fælden ved de træer, hvor der forventes flest angreb.
Kan man gøre andet for at slippe af med viklerne?
Det anbefales, at man fjerner de æbler på træet, hvor man allerede kan se et angreb, og ligeledes fjerner æblerne med ”ormehuller”, som er faldet ned under træet. Æbleviklerens naturlige fjender er fugle og rovinsekter, så de er gode at have i haven, når man vil bekæmpe æblevikleren. Særligt mejser, musvitter og andre småfugle er gode til at finde pupper i træernes revner. Sæt derfor fuglekasser op i haven.
Opbevaring af fælderne: De uåbnede feromoner kan med fordel opbevares mørkt og køligt, gerne i køleskab.
Se mere på GreenProtect.uk
Bænkebider
Bænkebidere hører til krebsdyrene (Crustacea), hvortil også dyr som f.eks. krabber, hummere og rejer henregnes. Af krebsdyrene er det kun bænkebidere, der har været i stand til at tilpasse sig et liv på landjorden. De ånder imidlertid stadig ved gæller, så bænkebidere må opholde sig på fugtige steder for at undgå udtørring. Af de 27 arter, der er fundet herhjemme, er det kun enkelte, der nogensinde viser sig inden døre – men de kan til gengæld i visse tilfælde optræde i stort antal. At dyrene er velkendte, fortæller de mange lokalnavne, såsom “stenlus”, “skrukketrold” og “kældersvin”. De såkaldte kuglebænkebidere, der – når de bliver forstyrret – ruller sig sammen til en kugle, har tidligere i folkemedicinen været anvendt mod mavesygdomme.
Biologi og skade
Hunbænkebideren bærer æggene i en speciel rugepose på bugsiden. I denne tilbringer ungerne også de første spæde stadier. Der er normalt en til to generationer årligt.
De lyssky bænkebidere findes ofte i stort antal under sten, i kompostbunker og lignende steder. De lever især af henfaldende plantedele, men de kan også leve af frugter og grøntsager og herved gøre nogen skade på lagre. På espaliertræer kan de gnave sig ind i frugterne, navnlig hvis de rører muren. I drivhuse kan de gøre skade ved at gnave af spæde planter og friske skud.
Bekæmpelse
Hvis bænkebidere trives indendørs i større antal, betyder det, at der er for fugtigt. Det kan måske afhjælpes ved at sænke fugtigheden, f.eks. ved forbedret ventilation. Sommetider kan de dog komme ind i stuer eller kældre i store mængder fra et udklækningssted i nærheden, f.eks. en bunke gammel halm, visne, henrådnende blade eller andet haveaffald. Sådanne materialer bør i så fald fjernes. I tørre lokaler vil bænkebidere i øvrigt hurtigt dø af sig selv, og de fjernes nemmest med en støvsuger eller en fejekost.
Ofte er genen indendørs kun af kortere varighed, og bænkebiderne gør ingen skade på huse eller mennesker. Er kemisk bekæmpelse nødvendig, vil en behandling med et insektpudder i reglen være det letteste og billigste. Da dyrene er lyssky, må man sørge for at få pudret godt ind i alle mørke kroge og sprækker, hvor de gemmer sig om dagen. I kældre kan det f.eks. være under og bagved kasser og lignende, som står op ad væggen. Er der grund til at formode, at de kommer ind udefra gennem døre eller kældervinduer, kan der eventuelt pudres udvendigt langs med husets sokkel. Kilde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, maj 2000
Bananflue
Bananfluer (slægten Drosophila) kaldes også på dansk for eddikefluer, vinfluer eller frugtfluer, og navnene giver straks en idé om, hvad det er, de kan lide. Der findes over 600 arter bananfluer, men det er kun et par af dem, der optræder indendørs.
De voksne fluer er ret lette at kende; de er 3-4 mm lange og gulligbrune, og de flyver på en typisk stilfærdig, svævende måde. Larverne er hvidgule maddiker, som bliver 4-5 mm lange. Pupperne ligner nærmest små brune frø.
Biologi og skade
De voksne fluer tiltrækkes tit langvejs fra af gærende frugt eller grøntsager. I en husholdning kommer de ofte til flasker med sjatter af vin, øl, mælk eller ketchup, til marmelade og til eddike, og her lægger hunnen sine hvidlige æg. De er så små, at de er svære at opdage med det blotte øje. En bananflue kan lægge ca. 25 æg om dagen og op til 200 i løbet af sit liv. Efter et døgns tid kommer de små larver ud af æggene og søger ned i maden. De bliver fuldvoksne på 4-5 dage og forpupper sig så. I puppen sker forvandlingen til voksen flue i løbet af yderligere 3-4 dage. Fluerne begynder at lægge æg, når de er 24 timer gamle, så under gunstige omstændigheder gennemfører de hele deres udvikling på under 10 dage. Indendørs kan de yngle året rundt. Da bananfluer er nemme at dyrke, er de populære laboratoriedyr. De benyttes især i arvelighedsforskningen, men der dyrkes også en del til foder for terrarie- og akvariedyr.
Forebyggelse og bekæmpelse
Forebyggende må man sørge for at opbevare de ting, som kan tiltrække bananfluer, på en sådan måde, at de ikke kan lægge æg i dem. Det er altså vigtigt ikke at have stødte frugter eller grøntsager liggende fremme, ikke at have tomme vin- og ølflasker stående for længe og at sørge for, at syltetøj, asier osv. er i tætte beholdere.
Ved syltning bør man hurtigst muligt lukke krukker og glas, hvis der er bananfluer i luften. Æbleskræller og andet frugtaffald bør bringes udendørs så hurtigt som muligt. Bananfluerne kan undertiden yngle i madrester på afløbsriste og i mælkesjatter inde under køkkenborde. Om sommeren kan fluerne også yngle udendørs, og man må så være opmærksom på arnesteder som skraldespande og kompost- og affaldsdynger, specielt med nedfaldsfrugt og lignende.
For at undgå flueudvikling i affalds- og kompostbeholdere bør disse være lukkede, og man må sørge for, at de bliver tømt jævnligt og renset omhyggeligt efter hver tømning.
Syltetøj og marmelade med larver i må i reglen kasseres. Dyrene dræbes ganske vist, hvis man giver det et opkog, men da de ikke kan fjernes, er syltetøjet jo temmelig uappetitligt, selv om det er ganske ufarligt at spise det. Asier, agurker, rødbeder og lignende kan derimod ofte reddes, fordi larverne kun findes i eddiken. De kan skylles, og ny eddike kommes på.
Mod de voksne fluer kan man indendørs benytte en insektspray beregnet til brug mod flyvende insekter. De er meget effektive over for bananfluerne, men må bruges ret hyppigt, da virkningen er kortvarig. Følg nøje brugsanvisningen for det valgte produkt.
På virksomheder, hvor man arbejder med henkogning og syltning af grøntsager og frugt, må man effektivt søge at holde fluerne ude. Man er ofte tilbøjelig til at overse, hvor lidt plads bananfluer behøver for at udvikle sig. Returemballage i form af tønder, kar, glas og flasker med sjatter i kan være årsag til store fluebestande, og det samme gælder dårligt rengjorte affaldsbeholdere. Fluepupperne, som cementeres fast til underlaget, er vanskelige at fjerne og kan give anledning til reklamationer i forbindelse med genbrugsemballage.
Kilde: det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AArhus Universitet, 27. April 2007